Hvordan Denne Beregner Fungerer
En højere bilforsikringsselvrisiko sænker næsten altid din præmie, men øger det, du betaler fra egen lomme, hvis du anmelder en skade. Indtast begge selvrisikomuligheder og deres tilbudte årspræmier, så finder denne beregner tilbagebetalingspunktet — hvor mange skadefri år med præmiebesparelse der kræves for at modsvare den højere selvrisiko.
Formlen
- Præmiebesparelse pr. år = Præmie ved Lavere Selvrisiko − Præmie ved Højere Selvrisiko.
- Selvrisikoforskel = Højere Selvrisiko − Lavere Selvrisiko.
- Tilbagebetalingsperiode = Selvrisikoforskel ÷ Præmiebesparelse pr. År.
- Forventet årlig omkostning (valgfrit, hvis en skadessandsynlighed indtastes) = Præmie + (Skadessandsynlighed × Selvrisiko).
Vigtige Faktorer at Overveje
- Kasko- og ansvarsdækning har ofte separate selvrisici. Mange policer lader dig indstille en anden selvrisiko for kaskodækning (tyveri, vejr, dyrepåkørsler) end for ansvarsdækning (en ulykke) — tjek, om du sammenligner samme dækningstype på begge sider af din tilbagebetalingsberegning.
- Et nyere eller mere værdifuldt køretøj ændrer regnestykket. Det beløb, der er på spil ved en skade, skalerer med dit køretøjs værdi, så den samme selvrisikoforskel udgør en mindre relativ risiko på en dyr, nyere bil end på et ældre køretøj, der er meget mindre værd.
- Flere skader i en kort periode forstærker afvejningen. Tilbagebetalingsberegningen forudsætter et enkelt skadesscenarie — hvis du har en meningsfuldt forhøjet risiko for at anmelde mere end én skade i den relevante periode (en mere risikofyldt kørselssituation, et vejrskadeudsat område), vipper det regnestykket yderligere mod en lavere selvrisiko.
- At anmelde en skade kan også påvirke din fremtidige præmie, ud over selve selvrisikoen. Forsikringsselskaber kan hæve din præmie efter en skade uanset hvilken selvrisiko du valgte — denne beregners tilbagebetalingsmatematik fokuserer på selvrisikobesparelser, ikke på hvordan en skadeanmeldelse kan ændre din fremtidige præmie.
Beregnet Eksempel
En selvrisiko på $500 ved $1.200/år, over for en selvrisiko på $1.000 ved $1.000/år:
- Præmiebesparelse pr. år: $200 ($1.200 − $1.000).
- Selvrisikoforskel: $500 ($1.000 − $500).
- Tilbagebetalingsperiode: 2,5 år ($500 ÷ $200).
- 5-års besparelse hvis skadefri: $1.000 ($200 × 5).
Almindelige Fejl
-
Kun at kigge på præmieforskellen. En lille præmiebesparelse kan stadig tage mange år at kompensere for en meget større selvrisiko — tilbagebetalingsperioden er det, der virkelig tæller for sammenligningen.
-
At vælge en selvrisiko, du egentlig ikke ville have råd til. En højere selvrisiko giver kun mening, hvis du virkelig ville have det beløb tilgængeligt — tjek først Nødopsparing Beregner.
-
At sammenligne tilbud fra kun ét forsikringsselskab. Den bedste selvrisikostrategi afhænger stadig af først at finde en konkurrencedygtig præmie — se Bilforsikring Omkostningsberegner.
Godt at Vide
At anmelde en skade kan hæve din præmie uanset selvrisiko, hvilket nogle gange gør en lille skade tæt på din selvrisiko til et nettotab. Hvis en reparation kun koster lidt mere end din selvrisiko, kan det at betale af egen lomme og slet ikke anmelde skaden gøre dig bedre stillet end at anmelde den — for en anmeldt skade, selv en lille, kan udløse en præmiestigning, som denne break even-beregning ikke tager højde for. Vej den umiddelbare udbetaling ved en marginal skade op mod dens potentielle effekt på din fremtidige præmie, ikke kun selvrisiko-regnestykket alene.